KILOO House Manager

KILOO søger en House Manager til sit nye hovedkontor i Aarhus C

Har du erfaring med at lede og organisere den daglige drift af et større hus? Kan du både være personaleansvarlig og praktiker? Så er du måske lige den, vi søger!

I starten af 2018 flytter Kiloo sammen med tre af sine søsterselskaber i en historisk bygning, der siden 2015 har gennemgået en omfattende renovering. Bygningen ligger på Bülowsgade i Aarhus og husede tidligere det gamle nonnehospital Skt. Joseph, siden VUC og snart Kiloo. Efter istandsættelsen vil bygningen fungere som moderne kontor med plads til ca.150 medarbejdere, parkeringskælder, kantine, fitnesscenter og fem etværelses lejligheder.

Vi søger derfor en House Manager, som kan administrere den daglige drift og vedligeholdelse af vores nye hjem.

 

JOBBET
Stillingen som House Manager er en nyoprettet stilling, og du vil derfor have rig mulighed for at få indflydelse på dit arbejde og dine arbejdsopgaver. Din hovedopgave vil være at lede organiseringen af dit hold bestående af køkken-, rengørings- og havemedarbejdere etc. Du vil tillige være ansvarlig for indhentning og forhandling af leverandøraftaler og udførelsen af diverse ad hoc opgaver.

Kort og godt, vil du være den nøgleperson, der sikrer, at den daglige drift er i orden, og at huset fremstår pænt og imødekommende. Du vil referere til vores Senior VP of Operations.

Forventet ansættelsesdato er i start november, så du kan deltage i ansættelsen af dit hold og bestilling af diverse udstyr og redskaber til dit team.  Vi er villige til at vente på den helt rigtige kandidat.

 

DIN PROFIL

  • Din baggrund er ikke afgørende, men du kunne f.eks. have erfaring som oldfrue eller som leder i hotel- eller restaurationsbranchen
  • Du er selvkørende og trives bedst med frihed under ansvar
  • Du er detaljeorienteret og går op i, at kvaliteten er i orden
  • Du er løsningsorienteret og fyldt med gåpåmod
  • Du er initiativrig og kan foregribe firmaets behov
  • Du er ikke bange for praktisk arbejde og kan bestride forskellige stillinger, når det er behøves
  • Du har en struktureret tilgang til dit arbejde og formår at skabe og bevare overblikket
  • Du er en erfaren leder, der er god til at samarbejde, kommunikere og motivere dine medarbejdere
  • Du trives på en arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens
  • Du er synlig i dagligdagen og går gerne foran

 

HVAD TILBYDER VI?

  • En selvstændig nyoprettet stilling, som du vil have mulighed for at præge, og hvor du sammen med dit team forventes at skabe resultater, der kan ses og mærkes i dagligdagen
  • Gode medarbejderforhold
  • En social arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor der er plads til familieliv

 

ER DU INTERESSERET?

Har vores opslag fanget din interesse? Så send snarest din motiverede ansøgning og dit CV til jobs@kiloo.com. Inkluder “House Manager” i emnefeltet af din mail og notér i mailen, hvor du har set stillingsopslaget. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Application

First name*:

Last name*:

Link to portfolio:

Link to CV*:

Link to cover letter*:

Email address*

Portfolio (pdf):

CV (pdf):

Cover letter (pdf):