KILOO praktikant til bogprojekt

Har du flair for tekstforfatning og interesse for historie? Så er du måske lige den, vi søger!

Kiloo blev grundlagt i 2000 og er i dag en af verdens førende udviklere af spil til smartphones og tablets.

I starten af 2018 flytter Kiloo sammen med tre af sine søsterselskaber i en historisk bygning, der siden 2015 har gennemgået en omfattende indvendig renovering. Bygningen ligger på Bülowsgade i Aarhus og husede tidligere det gamle nonnehospital Skt. Joseph, siden VUC og snart Kiloo.

Kiloo søger en praktikant, som kan udvikle en bog, der dokumenterer bygningens historie og gennemgribende renovation fra nonnehospital til skole til moderne virksomhed. Bogen skal være en blanding af billeder og tekst, og din opgave bliver at opbygge bogen fra start til færdigt produkt. Det er derfor vigtigt, at du har interesse for historie og tilbundsgående research og erfaring med tekstforfatning. Det er desuden en fordel, hvis du har flair for layout, da du i samarbejde med fotograf og grafisk designer skal være med til at finde det rette visuelle udtryk. Vi har allerede samlet en stor bunke dokumenter, som du kan starte med at boltre dig i!

Arbejdsstedet vil være Kiloos nuværende hovedkontor i centrum af Aarhus.

DIN PROFIL

  • Du er i gang med en videregående uddannelse
  • Du er en skarp tekstforfatter
  • Du har flair for det visuelle udtryk
  • Du er flydende i dansk og engelsk
  • Du kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at tage beslutninger
  • Du har en struktureret tilgang til dit arbejde og øje for detaljen

HVAD TILBYDER VI?

  • En enestående chance for at være med til at udvikle en bog fra start til slut
  • Frokostordning
  • En social arbejdsplads med morgenmad hver fredag og masser af sociale arrangementer

 

ER DU INTERESSERET?

Har vores opslag fanget din interesse? Så send snarest din motiverede ansøgning og dit CV til jobs@kiloo.com. Inkluder “Praktikant-bogprojekt” i emnefeltet af din mail.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Application

First name*:

Last name*:

Link to portfolio:

Link to CV*:

Link to cover letter*:

Email address*

Portfolio (pdf):

CV (pdf):

Cover letter (pdf):